Saga Yoga i Lyngby søger dygtige yoga- / meditations- / breathwork- instruktører

Vi er netop ved at åbne Saga Yoga med nye, lækre lokaler på Bagsværdvej 72B i Kgs. Lyngby og leder derfor efter dedikerede yoga-instruktører, der vil være med på en spændende rejse i et nyskabende og inspirerende miljø. Vi er mest interesserede i dybere og meditative yoga-former (fx. Hatha, Kundalini, Svaroopa, mv), men er åbne for det meste.

Vi kan som udgangspunkt tilbyde morgen- og aftenvagter, samt weekendvagter. Vi er naturligvis fleksible ift. planlægning af vagter, så det passer ind i dit liv.

Konkurrencedygtig løn efter aftale.

Du skal have styr på din professionelle værktøjskasse og elske at undervise og hjælpe mennesker med dine skønne holdtimer, din naturlige empati, indlevelsesevne og gode energi.

Du kan være et nyt talent under uddannelse eller du kan have mange års erfaring i baggagen. Det mest afgørende er at du er det helt rette match, der passer ind i puslespillet.

Har du evt. erfaringer indenfor breathwork, meditation, kropsterapi og lign. er det kun bonus, men ikke et krav.

Vi har høje ambitioner og er bl.a. i færd med at planlægge nye koncepter, partnersamarbejde, workshops og retreats, som du kan være med til at forme og være en vigtig del af.

Saga Yoga er en del af Saga Massage, der tilbyder verdensklasse behandlinger i samme hus.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os hurtigst muligt din ansøgning for at komme i betragtning til et job hos os.

Send venligst din ansøgning til jon@sagamassage.dk.